Klar til at perfektionere svinget – gør sommeren aktiv med et golfophold i Danmark
- 28 juli 2017
- 2 min läsning
For mange er ferie og afslapning ensbetydende med at dyrke yndlingssporten, ja sågar yndlingsaktiviteten for mange – nemlig golf. Vintermånederne lægger som regel en kedelig dæmper på de golfmæssige udfoldelser, så når foråret og sommeren endelig kommer, trækkes golfentusiasterne atter mod banerne. Den hjemlige bane kan imidlertid godt gå hen og blive lidt for hjemmevant i længden, og så er det jo herligt, at der er så mange vidunderlige muligheder for at nyde et golfophold i Danmark og prøve lidt andre bakker og dale end de sædvanlige. Det er enkelt og ubesværet at finde det helt rigtige sted for din sommergolf-ferie.
Golf til ethvert tidspunkt
Selvfølgelig er golfspillets glæder ikke begrænset til sommerferien. Sporten kan dyrkes, hvornår du har tid til den, så du bestemmer selv, hvor og hvornår dit næste hjemlige golfeventyr skal løbe af stablen. Alt afhængigt af hvor fleksibel din tid er, kan du lægge dit ophold i en ferie, over helligdage, midt i ugen eller som en forlænget weekend – heldigvis er golf ikke forbeholdt specifikke ugedage eller tidspunkter på døgnet, men det mørke og dårlige vejr giver naturligvis visse begrænsninger. Begiv dig ud i vores lille land og få endnu en hyggelig og stimulerende golfoplevelse under vesten.
Få fine rammer om dit golfophold
En ting er de gode baner og de skønne faciliteter, de hyggelige spillemakkere og de fede resultater – når dagen går på hæld, og armene er trætte efter rigelige mængder sving, er det vigtigt at have et dejligt sted at trække sig tilbage, så man kan lade op til morgendagens runder. I Danmark finder du et væld af hoteller, der byder på mangfoldige og unikke oplevelser, og mange af dem er særligt gearede til det golfelskende folk. Book et golfophold i Danmark og nyd godt af de mange fine omgivelser og tilbud, der findes rundt omkring i landet.
Her er golfere særligt velkomne
Danmark har omkring 200 golfbaner fordelt ud over landet, og som sådan er der masser at vælge imellem. Hos Best Western tager man sig særligt kærligt af golfelskere, idet man har hoteller, der ligger i umiddelbar nærhed af mange af de skønne baner. Flere af hotellerne har fordelagtige aftaler med de lokale golfbaner, som kommer dig til gode, når du kombinerer din golf med et ophold hos Best Western. Så nu er det blot op til dig at kåre henholdsvis den bedste bane og det bedste hotel i Danmark, så du skaber den ultimative golfoplevelse. Må vejrguderne tilsmile din færd mod greenen, hvor end i landet du vælger at spille alle tiders spil!
Kommentarer